Fri for migræne piller
Efter i flere år at have spist migrænepiller hver dag, hørte jeg om Maria via bekendte. Jeg var træt af at spise piller hver dag, og fik alligevel migræne, hvor jeg måtte ligge i sengen med persienne lukket og gardiner trukket for. Det var et mareridt.
Efter min første behandling hos Maria kunne jeg stille mine migræne piller væk. Den dag i dag skal jeg bare have en enkelt behandling, når migrænen begynder at melde sig, og så er alt bare ok igen.
S. L.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Migræne med aura - Diskusprolapser i nakken.
Jeg er en kvinde på 65 år. I 15 år har jeg lidt af migræne med aura og smerter i højre skulder og nakke pga overbelastning i mit arbejde som lægesekretær. Desuden har jeg to begyndende diskusprolapser i nakken. I 2007 blev jeg sygemeldt og fik derefter pension.
I 10 år har jeg rejst Danmark rundt og prøvet alt. Akupunktur hos mange forskellige behandlere, massage, fysioterapi, ophold i 4 uger hos ryg- og smertecenter i Middelfart, skulderspecialist i Viborg, ortopæd kirurg i Middelfart og masser af kiropraktorbehandling.
I december 2013 havde jeg det rigtig dårligt og min kiropraktor foreslog, at jeg stoppede hos ham og fik noget smertestillende hos egen læge. Han kunne ikke hjælpe mere og det var jeg helt enig med ham i – dog ikke enig i smertestillende medicin.
En god veninde foreslog at få en tid hos Maria. Jeg var nødt til at prøve noget, for jeg havde det virkelig dårligt – men inderst inde troede jeg ikke på det. Jeg havde jo prøvet akupunktur mange, mange gange uden særlig effekt.
Men da tog jeg fejl – WAUW sikke en åbenbaring. Jeg har fået det SÅ meget bedre. Det havde jeg aldrig troet var muligt.
Derfor er jeg Maria dybt, dybt taknemmelig og jeg kan kun, som en erfaren kunde i alle mulige og umulige behandlinger, prise Maria`s faglighed og kunnen i høje toner.
B. V.