AKUPUNKTURSYD

Diskusprolaps

 
Diskuprolaps i lænden
 
I sommeren 2006 fik jeg en diskusprolaps, som jeg blev opereret for i december 2006. Efterfølgende havde jeg tit gener i form af ondt i ryggen, som jeg holdt nede ved indtagelse af smertestillende tabletter samt behandlinger hos en kiropraktor med jævne mellemrum.
 
I foråret 2010 kom jeg i kontakt med Maria, her fik jeg min første behandling og efterfølgende mere intense behandlinger. Det er nu er mundet ud i efterbehandlinger med ca. 2 måneders mellemrum. Mine smerter er nu nede på et niveau, hvor det ikke længere er nødvendig at tage smertestillende tabletter.
J. H.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
Diskusprolaps i lænden

I januar 1999 var jeg så uheldig, at få en diskusprolaps i forbindelse med en arbejdsulykke.

Jeg blev opereret i april og havde det fint det første halve års tid, men efterhånden som jeg genoptog/forsøgte, at genoptage et normalt arbejde, fik jeg flere og flere smerter i ryggen, der hvor jeg var blevet opereret.

Hele år 2000 gik med delvis arbejde og delvis sygemeldinger, hvor jeg gik til diverse behandlinger på sygehuse, hos læger, kiropraktorer og massører, samtidig med, at jeg også var i arbejdsprøvning, for at finde ud af hvad min ryg kunne holde til.

Dette medførte, at jeg i 2001 fik et fleksjob på 20 t. om ugen hvor der skulle tages hensyn til, at jeg ikke kunne foretage tunge løft og hurtige drejninger. Trods det, så har jeg hele tiden haft smerter i ryggen, ikke altid lige meget, men de var der og derfor har jeg hele tiden gået til massage for at holde dem nede på et niveau, hvor det var til at holde ud. Så hørte jeg, igennem en bekendt, om Maria Sandfeld Nielsen og Akupunktur.

Jeg troede ikke på, at det kunne hjælpe mig, at få stukket nåle ind, men jeg tænkte, at det var da et forsøg værd og jeg må sige, jeg blev glædelig overrasket! Det hjælper faktisk helt fantastisk, og jeg mærker ikke ret meget til smerterne ind i mellem behandlingerne, og som følge deraf spiser jeg heller ikke smertestillende piller mere!
F. J.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Diskusprolaps i lænden

Efter en operation for diskusprolaps i 2011 havde jeg stadig en del smerter i ryggen, og det ene ben/fod (dropfod). Det var svært for mig, at gå lange ture uden at min fod blev træt. Efter bare 3 behandlinger hos Maria, kan jeg nu gå både længere og hurtigere, og har ingen smerter. Det er bare skønt! Jeg kan varmt anbefale akupunktur.
K. J.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
 
Diskusprolaps i nakken - søvnbesvær og tobaksafhængig

Jeg har de sidste 8 år haft en diskusprolaps i nakken, mellem 3. og 4. hvirvel. Jeg har været hos fysioterapeut, kiropraktor, afspændingsmassør og sportsmassør, men uden nogen virkning. Jeg lider af ekstremt stærke smerter op igennem nakken, som bliver til eksplosioner oppe i hovedet. Gennem det sidste års tid har jeg via min sundhedsforsikring gået på et privathospital, hvor der er blevet lavet flere tests, men også uden virkning. Har fået sprøjtet binyrehormon ind i nerver/musklerne i nakken. Jeg har prøvet epilepsimedicin – også uden virkning.

En fredag i 2012 ringer jeg til Mountain Center og søndag har jeg en tid hos Maria. Herefter kommer der en virkning. Allerede et par timer efter behandlingen er der bedring i nakken, lænden og humøret. Jeg har fået 4 behandlinger, og siden behandling har jeg været medicin fri (mod tidligere 16 smertestillende pr. døgn). Jeg har ikke haft nogen form for hovedpine eller andre smerter siden min første behandling. Det eneste negative i den her sag, er at det har taget 8 år med stærke smerter, inden jeg fandt ud af at akupunktur kunne fjerne dem.

P.S. - Via akupunktur har jeg heller ingen søvnbesvær mere. I uge 6 lagde jeg tobakken på hylden, og har fået en hjælpende nål til at holde mig fra den. Røgfri i 6 uger nu, uden problemer.
F.J., 40 år
Maria S. Nielsen  | Tlf.: 26803945 | akupunktursyd@live.dk